Honningbearbejdning

2 gange i løbet af sæsonen hentes rammerne hjem fra staderne. Det gøres når rammerne er helt forseglede med et tyndt vokslag. Dette vokslag skrabes af, så honningen kan slynges ud.

Herefter slynges rammerne den ene vej ved halv fart i 3 min., så vendes rammerne og de slynges ved fuld fart ca. 100 omdr./min. i 3 min., derefter vendes rammerne atter og slynges ved fuld fart i 3 min.
Honningen tappes gennem en grov- og fin si ned i en rustfri beholder.

Sluttelig tappes honningen på glas.
Er der tale om honning med propolis og pollen sies honningen kun i en grov si, hvorfor der kan forekomme små urenheder i det færdige produkt.
